Skovbegravelse – et grønt alternativ til den traditionelle bisættelse
Ønsker du et anderledes og grønnere alternativ til dit sidste hvilested?
Så er skovbegravelse måske et bud…
Der er da noget smukt og idyllisk over at have sit sidste hvilested ude midt i en skov under et træ.
Siden 2008 har det været muligt at få sin (biologisk nedbrydelig) urne nedsat i en skov. Ved en skovbegravelse bliver urnen nedsat i ikke-indviet jord for foden af et træ i en godkendt skov.*
Træet bliver markeret med et trænummer, så de besøgende altid kan finde frem til det rette træ.
*Skoven, der tilbyder urnenedsættelser, skal være godkendt af kommunen og Kirkeministeriet. Urnen til afdødes aske skal være biologisk nedbrydelig. Kilde: Skovbegravelse.nu
Sådan foregår det
Du kan vælge at besøge skovbegravelsespladsen og selv udvælge et træ og gravsted. Du kan også gøre det online her.
Der findes forskellige muligheder omkring valg af træ og sted. Du kan fx få enkelt plads, dobbeltplads, fler-familietræ og familietræ. Læs om træer og priser her.
Mindeplade
Det er ikke muligt at udsmykke gravstedet, ligesom man gør på kirkegården. Men du kan vælge at få en mindeplade, som lægges i skovbunden. Du kan vælge mellem 2 forskellige og der er mulighed for gravering. Se mere om mindeplader her.
Selve urnen
Urnen, som anvendes til en skovbegravelse, skal være en biologisk nedbrydelig urne, også kaldet en biourne. Den kan bestilles hos bedemanden og kan være alt fra
Selve urnenedsættelsen
Selve urnenedsættelsen aftales nærmere med skovfogeden. Oftest vælger familierne at forestå urnenedsættelsen selv, men dertil hjælper skovfogeden og skovbegravelse administrationen med at få det praktiske på plads.
Der er muligt at holde taler, synge en sang og spille musik (ikke elektronisk). Og det kan foregå på alle ugens dage. Så man bestemmer selv, hvordan det skal foregå i samråd med den afdøde og/eller de pårørende.
Man bestemmer selv om skovfogeden skal være til stede og skovfogeden kan også forestå urnenedsættelsen, hvis man ikke selv ønsker den del.
Ønsker man at bedemanden eller en anden ceremonileder deltager, er det også en mulighed – man har altså frie rammer til at gøre det helt som man ønsker det.
Tag en snak om dine ønsker
Det er en god ide at tage en snak med dine kære omkring dine ønsker til dit sidste farvel og hvilested.
Det er ikke alle, der ønsker at snakke om det, men det er vigtigt at ytre sine ønsker, og især hvis det er lidt utraditionelle ønsker, såsom en skovbegravelse.
Det ville være en god ide at tage en familietur i skoven (se listen over skovene her). På den måde får dine kære en større forståelse for dit valg og kan måske selv se muligheden for alternativer til den traditionelle kirkegård.
Kilde: Skovbegravelse.nu