Fortællinger fra en hospicemedarbejder
Vi har snakket med Dorte Gudmand Pedersen, som er sygeplejerske på Hospice, for at høre hvordan hun oplever den sidste tid for patienterne.
Et hospice er et sted, der yder professionel omsorg, pleje og lindring til uhelbredelige syge og døende mennesker. Det er de ansattes fornemmeste opgave at skabe omsorg, pleje, håb og bedre livskvalitet for patienterne.
På et hospice er der udover sygeplejersker og læger, også tilknyttet præster, fysioterapeuter, musikterapeuter samt sociale arrangementer, som skal være med til at forbedre livskvaliteten i den sidste tid.
Mange forskellige samtaleemner
Når en patient kommer ind, er der mange forskellige samtaleemner, som de ansatte har med patienterne. En af opgaverne er blandt andet at lægge øre til alle de de tanker og følelser, som de har.
- Sygdoms- og behandlingsforløb
- Familien, heriblandt problemstillinger
- Kriseforløb
- Deres liv og almindelige hverdagsting
- Fremtiden
- Døden, hvad de tænker om det
- Er der noget der skal nås
- Er der noget der skal skrives ned
- Ønsker i den sidste tid
Afklaring omkring de sidste ønsker
Når en patient ankommer til hospicet, er det altid en god ide at få en afklaring omkring de sidste ønsker, da det nogle gange kan gå lidt for hurtigt og familien er dermed ikke helt klar til at sige farvel og tage stilling til en masse.
En ansat vil sørge for tidligt i forløbet at få afklaret det, der kan afklares. Det er til tider også lidt lettere at det er en udefra, der tager det første skridt til at få snakket om det, idet der stadig er mange, både patienter og de pårørende, der kan have svært ved at tale om det eller få samtalen i gang.
Emner, der kan være gode at have fået styr på:
Bedemand, ønskes en bestemt?
Et bestemt hvilested?
Fremtidsfuldmagt, hvis andre skal træffe beslutninger på dine vegne.
Arv og testamente.
Ønske om at skabe et frirum for sygdommen
Derudover er der også et ønske om at skabe et frirum for sygdommen. Og det er også vigtigt at tilgodese. Både for patienter, men også for pårørende. For de er en lige så stor del af det, som patienterne er. Der er derfor også mange samtaler med de pårørende, både på vegne af deres kære, men også for dem selv.
Mange af patienterne har gjort op med sig selv om, at de ikke har lang tid igen og har derfor haft eller får samtalen om de sidste ønsker med enten deres familie, præsten eller de ansatte.
Der er også de få der ikke er hel afklaret med situationen og som ikke ønsker at snakke om deres sidste ønsker.
Sæt ord på døden
Dorte Gudmand Pedersen har netop udgivet bogen ”Sæt Ord på Døden”, da hun synes der manglede informationer til de døende. I denne bog sættes der ord på døden, både i form af citater fra tidligere patienter, samt mulighed for at notere sine egne tanker og ønsker.
Der kommer input til, hvordan man kan forberede sig til den sidste tid, få sat ord på egne følelser, fortælle sin livshistorie, ønsker til sidste vilje, og generelt få snakket om de tanker man har.
Der er også et afsnit for de pårørende, med hjælp til, hvad de kan gøre med de døende. Såsom at se på fotos og snakke om gode minder eller fortælle dem om livet her og nu, så de stadig føler de er en del af det.
Bogen skal være med at bryde tabuet om at turde snakke om døden og alt hvad der er omkring det.
”Sæt ord på døden er et vigtigt bidrag til sorglitteraturen. Med konkrete råd og vejledninger i den sidste tid af livet, har bogen potentiale til at gøre en helt afgørende forskel for den døende og dennes pårørende. Sæt ord på døden opfordrer ikke alene til at bryde tabuet om døden – den gør visionen omsættelig for læseren. ”
Preben Engelbrekt, direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter
